Lidt historie fra Lone

8 april 1992 fik alle ejere og beboere i området der omkredser det nuværende fællesområde brev. De fik én invitation til et ”debat møde” som foregik på teknisk forvaltning. Her var folk fra teknisk forvaltning Rasmus Pedersen, Byfornyelsesselskabet ”Danmark” Arne Vajnø Jeppesen og politikere Ib Hansen. Alle fik forelagt en byfornyelsesplan, der både gik på husene i området og så det store ” pyramide ” projekt. De fik at vide at ved at rense spildevandet lokalt i bioværket, opsamle regnvand til toiletskyl og lave mere omfattende affaldssortering, kunne man spare penge. Dette sammen med at få et fælles område, var det centrale. Så skulle alle ejendommene renoveres med talke på alternativ energikilder, solceller, glasaltaner og isolering. Også her kunne der kunne der spares penge. Både kommunen og eu satte penge i projektet, så ejere ikke skulle betale noget for etablering af alt i gården.

Om vi kunne have undgået projektet ved jeg ikke men der var i.h.f. Ikke nogen stor modstand. Der var heller ikke nogen fælles beboer/ejer-forening, der kunne være fælles talerør.

Samme år bliver 1 spadestik taget.

Området var ikke færdig projekteret, så der var mulighed for at få indflydelse på udformningen af fællesområdet. Men for at kunne dette, så skulle der laves en forening, som reprensenterede alle i området. Lone Madsen en ejer der boede i området forsøgte dette. Hun prøvede med at lave orinteringsmøde og udflugt. Intet af dette førte dog til etablering af et fælles talerør, før der i februar 1995 blev dannet et ejerlaug. Jørn Jepsen blev formand, i bestyrelsen kom Leif Thomsen, Pia Johansen, Lone Madsen Og Gordy Strømdal. Der blev lavet nogle vedtægter. Det var så meningen at ejerlauget skulle drive området og bioværket.

I de kommende år 95,96 arbejdede bestyrelsen på at lave: en forretningsorden. Aftale /kontrakt om driften med Per Larsen (fra Keld Larsen Og søn A/S). Der var så mange diskussioner med kommunen og ”Danmark”, for de selv om bygningen af bioværk var færdig 1995, så var alt ikke helt iorden. Bl.a fungerede kompostkedlerne (svenske) ikke. De ville ikke overtage drift og økonomi før alt var i orden. Der var mange mange møder.

Dette viser sig at være ikke en reelt mulighed.

I 98 bliver det besluttet at kommunen bliver mellemled m.h.t. driften af pyramiden, de skal have ca 10.000 kr for dette. Vi dropper i år også advokaten, for dyr i f t hvad vi får ud af ham. De besværlige svenske kompostkedler bliver fjernet og vi vælger en ny type, uden automatik. Uden udgiter for os.

I 99 bliver det sådan at vi betaler for pasningen af det grønne område efter fordelingstal og fordriften af pyramiden efter vandforbrug. Dette er mere besværligt, men også mere retfærdigt.

I årene 2000- 2004 er der forholdsvis stille, der er lidt problemer med myg, som forsøges ordnet uden at lave ravage i miljøet. Vi får også en anden legeplads, fordi der kommer nogle regler for legepladser, disse regler kan vores ikke leve op til, uden at der skal laves meget om. Vi vælger at fjerne det der var og lave et sandområde. Vi havde også en der stillede spørgsmål om, vi varetog vore opgaver, som vi skulle, dette blev dog manet i jorden.

Nu skal vi finde ud af om aftalen med kommunen skal /kan gå videre, samt finde ud af hvad vi skal gøre med affaldsskurene, der er ved at tære igennem.

Denne opmærksomhed er dog aftaget, nok i takt med ny regering som ikke sætter så meget fokus på miljøet.

Lone Madsen 23.2.2005 Fredensgade